Lidt opturs følelse som start på en, forhåbentlig, god weekend.
Med mine 13-14 timers undervisning fra mandag til torsdag, har jeg desværre ikke ret meget tid og overskud til selv at få trænet så meget som jeg gerne ville.
I dag var der dog afsat tid til træning. Jeg skulle forsøge mig med min første session af vægt løftning, som foregik i Crossfit Copenhagen Nordvest, kaldet Trykkeriet.
Da vægtløftning aldrig har været en del af mit træningsprogram, må jeg inddrømme at jeg følte mig lidt som en rookie og totalt nybegynder, da jeg kom daffende ind i Trykkeriet. Hvilket jeg jo også er, så det hele var som det skulle være. Sjovt at have den følelse igen
Jeg blev mødt af en stor mand, med et stort smil og budt velkommen til af Erik Lau Kelner.
Træningen foregik meget intimt, da vi kun var fire personer, som skulle igennem dagens program. Vi havde vores egen afdeling, hvor vi kunne træne uforstyrret af de andre som trænede i Trykkeriet.
Meget kort fortalt bestod dagens program af Snatch, clean and Jerk. Det lyder jo simpelt nok og til at overkomme.. right!
Hvordan selve træningen forløb vil jeg ikke komme nærmere ind på, da dette review mere handler om min oplevelse med Erik og Vægtløftning.
Det var en super fed oplevelse, hvor der var en god stemning, hårdt arbejde/mange løft og en super kompetent underviser, som hele tiden kom med små rettelser og havde et godt øje for hvor meget den enkelte kunne presses.
Selvom jeg nogle gange fattede hat af hvad Erik sagde jeg skulle gøre, gjorde det begrænsede antal deltagere at man havde tid og overskud til lige at se hvad de andre gjorde og at man ikke følte sig efterladt i støvet, mens resten af holdet bragede derudad. En god blanding hvor man enten arbejdede på samme tid, eller hvor man skiftedes til at være ”på”, mens de andre korrigerede vægten.
Jeg havde inden denne time læst lidt omkring vægtløftning. Et citat jeg husker særligt godt, især efter i dag, er dette: ”Dine tommelfingre vil gøre kronisk ondt, get used to it” hmm. Ja, nu ved jeg da hvad han mener, for begge tomler er ganske ømme, ligeledes mine håndled og mine skuldre føles ganske brugt, men på en god måde.
FED FED træning og jeg glæder mig alllerede til næste weekend, hvor jeg tager endnu en tur med Erik. Det har været rigtigt fedt at være ”elev” igen, hvor man bliver korrigeret så godt som Erik gjorde. Det gør virkelig en kæmpe forskel, når man føler sig i trygge hænder hos en kompetent instruktør! I hvert fald for mig og jeg håber at alle jer jeg underviser har bare lidt af den samme følelse jeg havde og stadig har her i dag, når I er på mine timer
Ha en fantastisk dejlig weekend
Nicolai
PS: Vil man selv have fornøjelsen af at træne med Erik, så join hans gruppe:
https://www.facebook.com/groups/248278685204399/
Skriv et svar